Startside ergoterapi kontakt Personale Klinik - Nyheder priser samarbejdspartnere silversplints skinner træning og behandling undersøgelse arbejdspladsbesøg Massage

 

 

 
 

 

 

 

Ergoklinikken har kontakt med norske ergoterapeut, sølvsmed og ortopædiingeniør Griet van Veldhoven, som fremstiller stabiliserende fingerskinner i sølv. Disse fingerskinner fremstilles ud fra individuelle mål og ønsker. Formålet med samtlige fingerskinner kan især være  enten at optimere håndfunktion og/eller stabilisere led og dæmpe smerter.

I Ergoklinkken er terapeuterne trænet af Griet i denne individuelle måltagning og disse mål sendes til Norge, hvor Griet har eget værksted. Når ringen kommer til Ergoklinikken, udføres den endelige tilpasning.

Silversplints benyttes bl.a. til gigtpatienter, hypermobile, Ehlos Danlos patienter og til personer som har varige skader og mén på hænder.

Skinnerne er som eksemplet ovenfor med til at gøre en forskel i den enkeltes hverdag. De er medvirkende til at give en bedre håndfunktion.

Skinnerne kan leveres enten i blank eller mat sølv, og fremstilles i flere forskellige bredder på sølvet.

Er personens led kraftige og det normalt er vanskeligt at få en ring ud over leddet, kan der laves små hængsler på ringen + lås, som gør at ringen kan åbnes og lukkes. (se nedenfor)

Er der manglende stabilitet i leddet til siderne kan der også laves stabilisering.

 

Priser udregnes efter model og mængde af sølv.

Vurdering af mulighed for fingerskinne i Silversplints koster kr. 200 - (beløbet fratrækkes en evt. bestilling).

Vurdering foregår i Ergoklinikkens lokaler

Ergoklinikken har erfaring for at flere kommuner dækker udgiften til Silversplints - vi kan derfor anbefale at kontakte din kommune og høre om ansøgning/bevilling til stabiliserende skinner. Kommuners incitament til bevilling er oftest at borgeren kan klare flere daglige opgaver ved hjælp af skinner og bandager.

 

Du kan downloade en lille brochure om Silversplints her

Bor du i Jylland, kan du henvende til Klinik for Håndterapi ved ergoterapeut Kirsten Ulstrup på tlf. 6074 3910 klinikken ligger i Århus

Send e-mail til kirsten med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Copyright © 2006 Ergoklinikken
Senest opdateret: 11. oktober 2008